Hvorfor synger jeg i Kolorit?

“Det er den latinamerikanske stil kombineret med smukke nordiske sange og klange, der er det bærende punkt. På det plan er Kolorit sit helt eget. Vi repræsenterer en stil og genre, som man ikke finder andre steder. Når man oplever publikum med tårer i øjnene under en sats, hvor de givetvis ikke forstår teksten, men derimod ikke er i tvivl om meningen – så ved man bare, at man har fat i den lange ende og giver noget meningsfuldt fra sig. Den følelse ramte mig som en forhammer, første gang jeg sang koncert med Kolorit.” Kristian Skaarup, tenor (Foto: Anders Lund, Giant Steps, Svendborg 2019)

 

“Repertoiret er specielt. Der er altid blod, sved og tårer. Enten fra de dybe og melankolske nordiske viser til de sprælske og elskovssprudlende latinamerikanske værker. Der er rungende kærlighed og eksploderende sorg, sex, tro, trods og gnistrende galimatias. Vi synger udenad og ikke i traditionel koropstilling. Det er frækt, svært, nervepirrende og intenst – og så får man som mand altid lov at stå tæt på pigerne… Jeg føler mig både udsat og hjemme – virkelig som en del af en større og levende organisme. Det er smukt at blive styret og ledt. Jeg elsker at blive dirigeret, at blive ført – som stærk kontrast til det øvrige liv, hvor alt ansvar, retning og drivkraft skal komme indefra. Og her er særligt gaven, at vi til tider arbejder med dirigentens egne fabelagtige satser, altså en slags kormæssig grundforskning. Det er afgørende i livet at have en rolle at spille. At have en vigtig, synlig og tydelig funktion og plads. At fylde den plads ud – sammen med andre. Det får du som mandlig sanger i Kolorit (…og så måske også en ny kæreste)” Philip Mundt, bas (Foto: Lars Dagnæs. Taulov Kirke 2020)

 

”Alle kender H.C. Andersens udtryk om dét at rejse. Jeg vil for eget vedkommende sige: At synge som del af Kolorit er at leve! Kolorit er simpelthen så væsentlig en del af mit liv – en af mine virkelige raisons d’être. Hvad angår mit dagligliv i øvrigt ude på arbejdsmarkedet, så har fritiden med og i Kolorit efter alt at dømme også gjort mig til en bedre arbejdstager og kollega: I hvert fald har jeg ved jobsamtaler vakt interesse ved at fortælle om de væsentlige paralleller jeg ser mellem hvad jeg er skolet i fra korlivet, og hvad der kendetegner mit arbejdsliv: Nemlig dét at kunne/turde/ville gribe en udfordring (som f.eks. er gældende for min stemmegruppe) – med andre ord tage den tildelte rolle og gøre mig umage med at udfylde den – samtidig med at jeg er opmærksom hensynsfuld, giver plads til andres udfyldelse af DERES rolle, og indordner mig, så vi i samarbejde opnår det fælles formål!” Christina Odgaard, sopran (Foto: Lars Dagnæs. Taulov Kirke 2020)